Om klubben

Snapperklubben er en klub for børn, forældre, faddere og bedsteforældre, hvor man kan få ideer til at gøre den årlige dåbsdag rigtig festlig og inspiration til, hvordan man bringer Gud ind i en helt almindelig hverdag med havregrød og hente-bringe-cirkus.



Som medlem får du:

  • En huske-på-mail to uger før dåbsdagen med inspiration til, hvordan du kan fejre dit barns dåbsdag.
  • En hilsen til dit barn på selve dåbsdagen.
  • En email med ideer til, hvordan du fejrer en upcoming højtid – fx jul, påske eller pinse.

Du modtager disse e-mails til og med barnets 8 års dåbs- og fødselsdag.

Bliv medlem - det er gratis.

Her på siden finder du desuden videoklip, hvor Snapper er på besøg i kirken og taler med præsten Pia om dåb, kærlighed og det med hellighånden. Se videoerne sammen med dine børn og lad dem undre sig og gå på opdagelse i kirken sammen med Snapper. Dukker der spørgsmål op undervejs - om alt mellem himmel og jord - så skriv til Snapper i brevkassen. Hvis hun ikke selv kan svare, sørger hun for at trække et forståeligt svar ud af Pia eller en anden præst.

 

Har du spørgsmål til selve klubben kan du kontakte os på snapper(at)snapperklubben.dk.