Skab en god dåbstradition med lys og løjer

Kender I det, når det er en helt særlig dag? Sådan en dag, som ikke er ligesom alle de andre. Som man glæder sig til flere dage i forvejen, så man kan mærke det helt ned i maven. Som fødselsdag. Og juleaften. Og dåbsdag. Få ideer til, hvordan I holder en helt fantastisk dåbsdag for jeres barn - måske med lys og løjer.

  • Tænd et lys. Måske har I fået et dåbslys i kirken. Hvis ikke, så er der heldigvis ingen regler for, at man ikke selv kan købe et dåbslys. Et stort flot lys, der kan brænde i mange timer. Firkantet, rundt, lyserødt eller neongrønt – det bestemmer I helt selv.
  • I kan også dekorere lyset med stearindekoration. Skriv barnets navn og dåbsdato eller tegn kors, kirkeklokker eller røde kirsebær. Det bliver helt sikkert flot og personligt.
  • Inviter faddere og bedsteforældre til dåbs-
dagen. Så er I mange til at huske på og skabe tradition. Hold en lille grillfest i haven eller lav stakkevis af pandekager. Alt efter sæson. Måske kan I også bringe stemningen fra barnedåben tilbage ved at servere noget af det samme, så det bliver en tradition.